Høring om indsigelser mod Femernprojekt

scandlinesScandlines indsigelser til den tyske ansøgning om fast forbindelse under Femern Bælt har været til høring hos de tyske myndigheder.

Scandlines indgav i sommeren 2014 sine bemærkninger til det ansøgningsmateriale, som Femern A/S har udarbejdet sammen med den tyske godkendelsesmyndighed, Landesbetrieb für Verkehr und Straßenbau, Schleswig-Holstein, der indeholder nedgradering af adgangsvejene til og fra færgeterminalen i Puttgarden.

I modsætning til antagelserne i ansøgningsmaterialet vil Scandlines fortsætte færgedriften på Rødby-Puttgarden, også efter etablering af en fast forbindelse. For at sikre fair konkurrence har Scandlines anmodet om, at adgangen til og fra færgeterminalerne ikke vanskeliggøres.

På dansk side har Scandlines haft en dialog med forligspartierne om adgangen til færgeterminalen i Rødby. Her var oprindeligt planlagt nedgradering, så den nuværende motorvej skulle omdannes til landevej med rundkørsler. Forslaget er blevet revideret, så kunderne får mulighed for et aktivt valg mellem tunnel og færge.

Høringen var ikke offentligt og behandlede udelukkende spørgsmål vedrørende Scandlines. Alle yderligere indsigelser behandles i november.