Højere, højere, højst med hotelbyggeri i København

radisson scandinaviaVOR EGEN VERDEN: For en gangs skyld var det ikke en lufthavnshistorie, som blev topscorer i den forløbne uge på standby.dk, men derimod vores solonyhed om udbygningen af Radisson Hotel Scandinavia, som skal have ti nye etager ovenpå.

Sidste uges ”seertal”, sidevisninger, viser bedre end noget bredden i det redaktionelle stof her på websiden. Helt til tops kom i sidste uge vores solohistorie (det er sådan en, man har før alle andre) om, at udbygningen af Radisson Scandinavia Hotel starter i år med ti nye etager ovenpå de eksisterende, så den samlede højde bliver 136 meter med 260 ekstra værelser. Tænk, det var hotellet, som SAS opførte i sin tid med den klausul, at det kun måtte være et rent turisthotel og allerede dengang blev kritiseret på grund af højden.

På andenpladsen kom dog allerede en ny SAS historie, om end den var uden overraskelser, og som nr. tre de regionale flyselskabers problemer med at have økonomi til at leve op til EU’s passagerrettigheder.

Top listen så således ud:

1. Københavns nye storhotel, 2. Sommerkampagne uden overraskelser hos SAS, 3. Regionale flyselskaber og passagerrettigheder, 4. Danmarks største rejsebureau skrifter formand, 5. Vi er nødt til at være hurtige på aftrækkeren (Stig Elling), 6. 75 år med Danmarks Rejsebureau Forening, 7. Når skole lockout går i fisk, 8. Terrorfrygt igen i USA, 9. Krydstogtskibe hjem til Caribien og 10. Til pressemøde med statsministeren om luftfart.