Hotel nu med eget motionsløb

Onsdag i denne uge havde Radisson Blu Scandinavia i Århus sit årlige motionsløb på fem km. Mere end 130 deltog – fra lokale virksomheder samt samarbejdspartnere. Efter løbet blev der trukket lod om overnatninger på kædens hoteller i Danmark.

 

Hurtigste kvinde var Lis Lund Knudsen fra Danisco, 22 min. og 55 sekunder for de fem km – hurtigste mand Casper Lund, også fra Danisco, på 20 min. og 02 sek.

 

Et andet eksempel på ”responsible business” fra hotellet i Århus er, at det i september serverer mad fra sit køkken på et værested for hjemløse.

Skrevet af Redaktionen