Hoteldirektør smed pensionistpar ud

rold storkroHOTELLER: Politiet blev tilkaldt, da en strid om vintemperaturen udviklede sig på nordjysk hotel. I følge direktøren kom de kun for at provokere.

Hotelchef Jørgen Petersen var ifølge Jyllands-Posten ikke i tvivl, da han i forrige uge bad et pensionistægtepar fra Sjælland om at forlade Rold Storkro, fordi de brokkede sig. Da de ikke ville gå frivilligt, tilkaldte han det lokale politi.

”Jeg kan ikke forsvare over for mit personale og de øvrige gæster, at der sidder en båtnakke med et vin-termometer og spreder dårlig stemning i restauranten. De kom kun for at provokere, og han var decideret ubehagelig,” siger Jørgen Pedersen til bladet.

Parret var ellers en form for stamkunder på hotellet, men mellem jul og nytår gik det rent galt, og dengang beklagede hotellet efter at have modtaget et tre sider langt klagebrev. Derfor kom parret igen sidste uge for at prøve endnu en gang.

Man da gik det helt galt. ”Vi vil ikke finde os i at skulle betale mellem 300 og 400 kr. for en flaske hvidvin som er 20 grader varm og en rødvin, som holder 24 grader,” siger de til J-P.

Det endte efter nogle glas vin og en cognac, brokkerier og en grædende tjener med, at hoteldirektøren måtte meddele parret, at de var uønskede. ”Det er to gange før i mine 44 år på Rold Storekro, at jeg har måttet bortvise folk, og jeg hader det,” siger han.

I Horesta kender man ikke noget fortilfælde, men der er et stigende antal klager over kundernes oplevelser af spottilbud på hotel eller kro.