Hotelpriser stiger for fjerde år i træk

hotelsDen gennemsnitlige globale pris på hotelværelser steg sidste år med 3% og er dermed steget for fjerde år i træk siden krisen i 2008/2009.

Priserne i Europa og Mellemøsten steg med 2%, mens priserne i Latinamerika steg med 5%. Som den eneste region er de asiatiske hotelpriser faldet med 2%, viser det seneste Hotel Price IndexTM fra Hotels.com.

For Latinamerika har priserne nået det højeste niveau nogensinde og overgår niveauet før krisen. Årsagen er stigende efterspørgsel efter flere beretninger om en solid økonomisk vækst.

Flere områder i Nordamerika har stigende beskæftigelse, hvilket er med til at sikre en prisstigning på 3%. Hotelpriserne i Europa og Mellemøsten stiger med 2% i takt med, at Europa får rystet krisen mere og mere af sig.

Asiens fald i hotelpriserne på 2% hænger sammen med faldende kurser på yen, rupi og rupiahen, samt et fald i antal rejsende til Kina. Antallet af rejsende fra Kina er uændret, og der er tendens til, at rejsende inden for landets grænser stiger.

Værelsespriserne i Danmark steg med 4% i 2013. Det er den største stigning siden det markante fald på 12% i 2008/2009. Den gennemsnitlige pris for et dansk hotelværelse lå i 2013 på 901 kroner mod 868 kroner i 2012.