Hvad koster en Club Sandwich?

Club-sandwichDer er stor forskel på, hvor meget man må betale for mad og drikke, når man er på ferie. For tredje år i træk har hotels.com lavet sit Club Sandwich Indeks baseret på 840 hoteller. Indekset indikerer omkostningerne, der er forbundet med valg af destination.

Geneve indtager igen i år 1. pladsen med en gennemsnitspris på 176 kroner for en Club Sandwich på en af byens restauranter, og er blevet lidt dyrere end sidste år, hvor prisen var 175 kroner.

På 2. og 3. pladsen ligger Paris og Helsingfors, hvor priserne er steget med henholdsvis 1 og 18 kroner.

Blandt de 28 storbyer på Club Sandwich-listen kan man glæde sig over, at priserne i halvdelen af byerne er faldet det sidste år bl.a. i Rom, Oslo og New York. Priserne i Sydney er også faldet, og er den by på listen, der har haft største fald fra 118 kr. i 2013 til 91 kr. i 2014.

Det er også blevet billigere i København, hvor prisen er faldet fra 128 kr. i 2013 til 113 kr. i 2014. Det placerer vores hovedstad på en 9. plads mod sidste års 5. plads.

Indiens New Delhi havde et prisfald på 5 kr. og forblev den billigste destination på listen med en pris på kun 47 kr.