Hvor ligger loyaliteten?

DBTA arrangerer den 25. januar en konference om hvordan det går med at være loyal og arbejde med loyalitet inden for rejser og møder på Hotel Scandic Sydhavnen i København.

 

Her vil flere interessante oplæg udfordrere deltagerne til at vurdere hvor de selv står og hvilke mekanismer og metoder, alle bevidst og ubevidst benytter og følger i hverdagen.

 

Det bliver en dag, hvor der sættes fokus på centrale dele af samarbejde, metoder, kultur og kommunikation & teknologi med det formål at give inspiration til hvordan vi kan samarbejde optimalt med de rette informationer og værktøjer, viden om mennesker både på det rationelle og irrationelle plan.

 

Få brancher taler så meget om loyalitet og loyalitetsprogrammer som rejse- og mødebranchen – vi har programmer og beregninger i alle mulige afskygninger, og vi har mange års erfaring inden for netop dette område.

 

Alle er afhængige af andre interne og eksterne faktorer, når der arbejdes med Travel & Meeting Management. Derfor er det yderst vigtigt at sikre forståelse af hvad der påvirker os – at vi ved hvordan vi skal agere på begge sider af bordet, og at vi sammen kan få de bedste løsninger.

 

Der skal ses på loyalitet fra begge side af bordet med input af teoretisk og praktisk karakter og fakta og humor kommer til at sætte præg på dagen. Der sluttes af med et par inspirerende sandheder fra Mads Christensen om, hvordan vi er som mennesker.

 

Deltagere i DBTAs Årskonference på Scandic Sydhavnen kan tilkøbe overnatning den 24. og 25. januar, til særpris ved reservation direkte til hotellet med reference til DBTAs Årskonference.

Skrevet af Flemming Juul