Norwegian har fået en ny funktion på sin hjemmeside, så de rejsende kan vælge destinationer med den temperatur, de ønsker.
Norwegian lancerer funktionen på hjemmesiden, der giver mulighed for de rejsende til at finde den næste feriedestination ved at bruge et temperaturkort. Søgefunktionen finder destinationer med den temperatur, pris eller ferietype kunden ønsker – alt ved hjælp af et digitalt rutekort.
”Det er vigtigt for os, at vores hjemmeside gør det så nemt som muligt for vores kunder at finde den rejse, de ønsker sig. Vi ved, at mange længes efter sol og varme, så en søgefunktion, der er baseret på temperatur vil gøre det lettere at finde det, man leder efter – og måske få inspiration til rejsemål, man ikke lige havde tænkt på. Det digitale rutekort er en del af vores fortsatte arbejde for at give kunderne det bedst mulige produkt”, siger kommerciel direktør Thomas Ramdahl.
Norwegians hjemmeside blev i øvrigt i 2016 kåret til verdens bedste for et lavprisselskab under World Travel Awards.
Over 150 destinationer
Norwegian er i dag verdens sjettestørste lavprisflyselskab, og transporterede sidste år over 33 millioner passagerer. Flyselskabet har mere end 500 ruter til over 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Argentina, Caribien, USA og Sydamerika.
Norwegians flyflåde er på 150 fly, der i gennemsnit er 3,6 år gamle, hvilket gør flyflåden til en af verdens yngste og grønneste.
Norwegian er blevet kåret til Most Fuel-Efficient Airline on Transatlantic Routes af International Council on Clean Transportation, ICCT, og flyselskabet er kåret som World’s Best Low-Cost Long-Haul Airline af SkyTrax World Airline Awards de seneste tre år og for femte år i træk som Europe’s Best Low-Cost Airline. Norwegian har omkring 9.000 medarbejdere.
Se Norwegians digitale rutekort her.
Relaterede artikler:
Derfor er IAG interesseret i Norwegian