Et kig ud over gæsterne ved Danish Travel Awards sidste år i Cirkusbygningen i København. I år er der 100 flere tilmeldte. Arkivfoto: Michael Stub.

I aften uddeles årets 24 Danish Travel Awards

515 branchefolk fra alle dele af den danske rejsebranche samles onsdag aften i Cirkusbygningen til Danish Travel Awards. Der skal overrækkes 24 awards og tre nye specialpriser – og mingles.

De 515 tilmeldte fra den danske rejse-, turisme- og luftfartsbranche, er omkring 100 flere end sidste år. Og der er sat god tid af i programmet til at mingle.

Det er 26. gang, at Danish Travel Awards afvikles, aftenen er arrangeret af Travelmedia Nordic (Check-in.dk, Standby.dk og Turisme24.dk)

Kandidaterne i kategorierne er valgt af præsidiet for Danish Travel Awards ud fra objektive kriterier, der er beskrevet i definitionen for hver kategori. Alle kategorierne kan ses via dette link.

Ligeledes byder aftenen på introduktionen af tre nye specialpriser, henholdsvis Luftfartsprisen, Turismeprisen og Rejseprisen.

I år er priskategorierne opdelt i tre afdelinger: luftfart og transport, fulgt af hoteller og dansk turisme samt rejsebureauer og udlandsferie. Aftenens konferencierer er atter studievært på TV 2’s “Go Aften Live,” Natasja Crone, samt udenrigskorrespondent hos TV 2, Rasmus Tantholdt.

Fem nye kategorier
Dette års prisuddeling har fem nye kategorier i forhold til sidste år: Bedste lavprisflyselskab er efter en årrække tilbage; helt ny er kategorierne: Bedste badehotel i Danmark, Bedste feriecenter i Danmark og Bedste attraktion i Danmark ligesom Bedste rejseland uden for Europa er tilbage efter pandemien.

Aftenens vindere er igen fundet via det danske analyseinstitut Epinion, hvor 3.000 deltagere fra forbrugerpanelet. der er et repræsentativt udsnit af befolkningen, fordelt på alder, køn og bopæl, har afgivet deres bedømmelser.

Uddeles i denne rækkefølge – først luftfart og transport
Danish Travel Awards 2023 uddeles i denne rækkefølge – i parentes er vinderne fra sidste år.

Bedste charterflyselskab: (2022: Sunclass Airlines)

Bedste lavprisflyselskab: (Ny kategori)

Bedste europæiske ruteflyselskab: (2022: Norwegian)

Bedste interkontinentale ruteflyselskab: (2022: Qatar Airways)

Bedste indenrigsflyselskab: (2022: DAT)

Bedste danske lufthavn: (2022: Aalborg Lufthavn)

Bedste passagerrederi: (2022: DFDS)

Bedste biludlejningsselskab: (2022: Hertz)

Luftfartsprisen: (Ny kategori)

Kategorierne blandt danske hoteller og dansk turisme
Bedste hotel i København: (2022: Tivoli Hotel & Congress Center)

Bedste hotel på Sjælland, Fyn og Øerne: (2022: Hotel Kirstine, Næstved)

Bedste hotel i Jylland: (2022: Hotel Vejlefjord)

Bedste badehotel i Danmark: (Ny kategori)

Bedste luksushotel i Danmark: (2022: Villa Copenhagen)

Bedste feriecenter i Danmark: (Ny kategori)

Bedste destination i Danmark: (2022: Bornholm)

Bedste attraktion i Danmark: (Ny kategori)

Turismeprisen: (Ny kategori)

Kategorierne blandt rejsebureauer og udlandsferie
Bedste charterarrangør: (2022: Spies)

Bedste rejsearrangør (rundrejser): (2022: Gislev Rejser)

Bedste ferierejsebureau: (2022: FDM Travel)

Bedste skirejsebureau: (2022: Danski)

Bedste erhvervsrejsebureau: (2022: BCD Travel)

Bedste krydstogtrederi: (2022: Royal Caribbean International)

Bedste rejseland i Europa: (2022: Spanien)

Bedste rejseland uden for Europa: (ikke med i 2022, men i 2019 vandt Israel)

Rejseprisen: (Ny kategori)

Tak til sponsorerne
Hovedsponsorerne ved dette års Danish Travel Awards er Explora Journeys, Israel Ministry of Tourism, Epinion og Cirkusbygningen.

Herudover var Gouda Rejseforsikring, Dansk Erhverv, DI Transport/BDL, Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn, Aalborg Lufthavn samt Aarhus Airport også sponsorer.

 

Relaterede artikler:

Epinion har fundet årets vindere af DTA 2023

De vandt Danish Travel Awards 2022

Se billederne fra festlig Danish Travel Awards 2022