I biffen med Klovn og Europæiske Rejseforsikring

På torsdag har den længe ventede film ”Klovn – The Movie” dansk premiere. Men i aftes gav Europæiske Rejseforsikring 200 rejsebureauagenter mulighed for en snigpremiere.

 

Det skete ved hyggeligt arrangement i Falkoner Biografen på Frederiksberg, området der netop er hjemsted for de to gæve hovedpersoner i tv-serien, Frank Hvam og Casper Christensen.

 

I filmen går turen dog til det smukke område omkring Silkeborg-søerne, hvor et højdepunkt er parrets igen-igen uheldige optræden på Skanderborg Festivalen.

 

I Klovns debut som biograffilm medvirker som i tv-serien mange kendte, der er masser af forviklinger og hændelser og ting, der ikke burde have været sagt – ligesom f-ordet nok bliver sagt 117 gange. Så ikke en film for ”sarte” sjæle…

 

Og så slutter Klovn-filmen med de største grin i umindelige tider. Der er noget at glæde sig til når filmen har premiere – og så kan vi Klovn-fans kun håbe, at teamet bag vil lave en Klovn 2-film til næste jul…

Skrevet af Henrik Baumgarten