Individuelle luksusrejser hitter

Flere og flere vælger at købe en individuelt tilrettelagt rejse frem for en pakkerejse med fast indhold. Det mærker man blandt andet hos rejsebureauet MarcoPolo.

Salgschef hos MarcoPolo, Steen Ravnborg: ”Vi oplever en stærk stigning i interessen for eventyrlige luksusrejser, og flere ønsker at planlægge ferien individuelt. Kunderne vil have kvalitet, og i højere grad selv være med til at bestemme indhold, varighed og afrejsetidspunkt. Også på rejsen oplever vi ønsker om individualitet. Eksempelvis er mange glade for vores rejser med privatchauffør, så de ikke skal vente på andre, når de er klar til at køre.”

”I perioden fra oktober til december havde vi en stigning på næsten 100 procent i omsætningen sammenlignet med samme periode sidste år. Derfor har vi fordoblet sælgerstaben i efteråret, og vi har lanceret en ny hjemmeside og en ny visuel identitet”.

”Det er en tendens, vi forventer vil fortsætte i de kommende år, da den afspejler den stigende individualisering af forbrugsmønstrene i samfundet.”

Skræddersyet luksus
MarcoPolo arrangerer skræddersyede luksusrejser til en række oversøiske rejsemål – ofte med et eventyrligt indhold, fulgt af ophold på et luksusresort.

Det er eventyrlystne personer, der lige fra starten har sat deres præg på MarcoPolo, som tilbage i 1982 blev etableret af Bethsy Holk og Ingrid Emonds. De to stiftere var datidens ’first movers’ og er i dag kendt som branchens ’Grand Old Ladies’. De to eventyrlystne damer har ikke alene etableret og præget MarcoPolo, de har også været med til at sætte dagsordenen for hele branchen.

Del af en større familie
MarcoPolo hører i dag under MyPlanet International, der også inkluderer søsterselskabet MyPlanet med speciale i rejser til Australien, New Zealand, Sydafrika, Canada og USA.

Begge rejsebureauer er en del af Travelopia, som driver flere end 50 højt specialiserede rejsebureauer verden over. Blandt dem er TCS World Travel, Exodus Travel, Quark Expeditions og USA-specialisten American Holidays, som MarcoPolo har et tæt samarbejde med.

Relaterede artikler:

MarcoPolo ansætter fire nye medarbejdere