Ingen kompensation til Ryanair passagerer

Ryanair forleden i Københavns Lufthavn inden flyvning til Dublin.

Ryanair forleden i Københavns Lufthavn inden flyvning til Dublin.

FLYFORSINKELSE: Et er, at Ryanair blev tre timer forsinket i første afgang fra Købehavn, noget andet de passagerer, som måske vil have erstatning for forsinkelsen.

Om der allerede nu er krav på vej fra nogle passagerer om erstatning for tre timers forsinkelse vides ikke. Men det skulle da ikke undre, selv om flere har betalt ned til et par hundrede kroner, eller endnu mindre for billetten.

I hvert fald har JP`s rejsetillæg spurgt Trafikstyrelsen, og her er svaret klart. Billetten refunderes ikke.

Styrelsen skriver således til avisen: ”Det transporterende luftfartsselskab er ikke forpligtet til at udbetale kompensation, hvis aflysningen eller forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder, der ikke kunne have været undgået, selv om alle rimelige forholdsregler var blevet truffet”.

Når man tænker tilbage på Ryanairs premiere i Københavns Lufthavn kan de fleste nok være enige.

Det gælder forventeligt ikke Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen: ”Bliver man som passager væsentligt forsinket, kan man have ret til at få et nedslag i billettens pris, hvilket ikke er det samme som en kompensation. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om passageren har ret til at få penge tilbage.” siger konsulent Henrik Sedenmark i Forbrugerstyrelsen til avisen.

Måske kan der alligevel blive 20 kr. i kompensation, hvis nogen skulle finde på at prøve. Hvad siger dusørjægerne? 25 procent af 20 kr. er da også værd at tage med.