3.165.031 passagerer fløj med lavprisselskabet i september, hvilket er en stigning på 14% fra samme periode sidste år. Væksten er størst på de internationale ruter. Belægningen steg til 90%.
RPK steg med 29% og kapacitetsvæksten ASK med 28%. Belægningen i september steg med 0,3 procentpoint til 90%.
”Vi er meget tilfredse med, at stadig flere vælger Norwegian. Vi oplever en stabil og god efterspørgsel i Skandinavien, men væksten er størst på selskabets interkontinentale ruter. Global ekspansion er vigtig for at styrke konkurrenceevnen og bidrage til øget værdiskabelse, hvor vi flyver”, siger koncernchef Bjørn Kjos.
Norwegians flådefornyelse fortsatte i september med levering af en Boeing 787-9 Dreamliner og én Boeing 737-800.
Selskabets nye ruter fra London til Singapore, Denver og Seattle startede denne måned. Det samme gjorde samarbejdet mellem Norwegian og easyJet. Samarbejdet indebærer, at Norwegians langruter til og fra London Gatwick er til salg hos Europas næststørste lavprisselskab.