Irak vil på turistkortet

Den irakiske regering vil gerne promovere Irak som en kommende turistattraktion, men det er klogt at gøre sig nogle overvejelser, inden flybilletten til det urolige verdenshjørne købes, skriver den britiske avis Daily Telegraph på sin hjemmeside.

 

Udenrigsministeriet fraråder også, at turister og andre flyver til Bagdad, Basra og andre irakiske byer, da sikkerhedssituationen ikke er stabil.

 

Samtidig er det svært at komme til Irak, idet Bagdad lufthavn er lukket for kommerciel flytrafik. Austrian Airlines er dog et af de selskaber, som flyver til Irbil i det irakiske Kurdistan i nord. Der er også en del kommerciel flyvning til Basra.

 

Det er en skam, at Irak hærges af uro og krig. Først og fremmest selvfølgelig for irakerne selv, men landet har også masser at byde turister. det skriver Politiken i dag.

 

Blandt de irakiske turistfolks fremtidsplaner er at tilbyde turisterne ture med Saddam Husseins luksustog mellem Bagdad og Basra. Og Marsken omkring Basra vil blive et sandt paradis for fugleentusiaster, når freden engang forhåbentlig sænker sig over Irak.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen