EVENTS: Et sportsarrangement kan godt give et betydeligt overskud til en bys turisme med hoteller og restaurant. Årets VM i ishockey betød 740.000 tilskuere i de 17 dage, og Prags hoteller steg 21 procent i belægning i forhold til sidste år.- Danmarks tur i 2018.
De færreste danskere er klar over, hvor stor en begivenhed et VM i ishockey er. Det bliver de forhåbentligt klar over, når Danmark skal være arrangør i 2018 i København og Herning.
Da VM løb af stablen i Tjekkiet i maj, kom man i de 17 dage op på i alt 740.000 tilskuere, og en meget stor del af dem var turister. I de to første uger med indledende runder (hvor Danmark også var med) rapporterede hotellerne i Prag om en gennemsnitsbelægning på 84 procent, som var ensbetydende med en stigning på 21 procent i forhold til normalen for maj. Gennemsnitsindtægten pr. værelse steg med 32 procent.
Da semifinaler og finaler rykkede til Prag (der bliver i København i 2018) steg belægningen på Prags hoteller til 93,3 procent.
Finland, Sverige, Rusland og Canada havde meget store kontingenter af turister, og til finaledagene mellem USA, Tjekkiet, Canada og Rusland var det stort set umuligt at opdrive et ledigt værelse i Prag.