Jan Carlzon og alliancerne

Da fhv. koncernchef i SAS, Jan Carlzon i efteråret til jubilæet i Danish Business Travel Association skulle have været gæst og hovedtaler faldt han og beskadigede sin skulder så meget, at det krævede indlæggelse og operation. Det ærgrede ham grusomt, og han lovede at vende tilbage ved først givne lejlighed.

 

Den kommer på mandag på Radisson Blu Royal Hotel, når dbta står som arrangør af en temadebat om alliancerne og deres betydning. Det er vel for meget at sige, at Carlzon er alliancernes far, men han så i hvert fald hurtigt mulighederne som ”one of five in ninetyfive” i Europa, da alliancerne tog fart i USA.

Senere er Star Alliance blevet til mange gange flere, men hvordan ser Carlzon på fremtiden?

 

Hans spådom om en af de fem er måske nærmere end nogensinde med blot på en anden måde. Lufthansa, AirFrance/KLM, IAG British Airways Group, er allerede tre markante spillere i europæiske flyalliancer. Men gavner det forbrugerne?

 

I dagens debat deltager også indkøber Mette Christensen fra A. P. Møller-Mærsk, Klaus Johansen fra American Express og fra leverandørerne Simon Hansen fra SAS. Ordstyrer er Ole Egholm fra Dansk Brancheanalyse.

Skrevet af Ejvind Olesen