Japan Airlines blev i familien

Når et flyselskab først er blevet medlem af en alliance, er det svært at rokke familieskabet. End ikke et tilbud fra Delta Airlines på 1,7 milliard kr. kunne få et udhungret Japan Airlines til at skifte fra One World til Sky Team.

  

Længe har det ellers forlydt, at den japanske regering, som holder det konkurstruede japanske selskab i sin hule hånd, var parat til at tage imod tilbuddet. Noget tyder på, at One World kan have betalt mere for at beholde japanerne, men det er ikke oplyst hvor meget. Kun at der har været tilbud.

  

Nu går det japanske selskab ind i et samarbejde med partneren American Airlines om trafikken mellem USA og Japan, og med British Airways om trafikken til Europa.

  

Men også en anden One World partner, Finnair, kan måske få noget ud af det til sine mange asiatiske ruter.

 

Skrevet af Redaktionen