’Jeg er stolt af hele Danmark’

Georg Sørensen.

Georg Sørensen.

TURISME: ”Både befolkning og bestyrelsen har troet på mine drømme,” siger adm. direktør for Messecenter Herning, Georg Sørensen i avis-interview uden at nævne et ord om Melodi Grand Prix.

”Jeg er stolt af egnen her, men det vigtigste at slå fast er, at jeg er stolt af hele Danmark. Vi har så mange fantastiske steder, det er værd at vise frem,” siger Georg Sørensen i et weekend interview i Børsen.

Hvad det angår, opfylder han fuldt ud kriterierne i VisitDenmark om forståelse for at samle dansk turisme, i stedet for at have regionale områder, som stritter i alle retninger. Og dem synes der netop nu at blive flere og flere af.

Måske er humøret også særligt godt nu efter søndagen, da hjemmeholdet i superligaen i fodbold, FC Midtjylland (selv om Herning altså for altid vil være Vestjylland) fører i superligaen i fodbold. Og da Herning fortsat er inde i billedet til Melody Grand Prix.

Når Georg Sørensen skal nævne tre turistperler i området af Vest- og Midtjylland er han ikke i tvivl. 1. Silkeborg med Hjejlen og Gudenåen, 2. Viborg med Domkirken og Dollerup Bakker, 3. Vesterhavet.