Kabinepersonale inviterer BA-chef til forhandlinger

Kabinepersonalet organiseret i fagforeningen Unite gennemfører i denne uge endnu en afstemning om, hvorvidt de skal strejke på grund af utilfredshed med løn- og arbejdsforhold. Det er den fjerde afstemning på bare to år, og de tidligere afstemninger har ført til flere strejkeaktioner. Nye strejker vil i givet fald kunne begynde i april.

 

Keith Williams har overtaget rollen som CEO i British Airways efter Willie Walsh, der nu leder International Airlines Group, som er moderselskab for både BA og fusionspartneren Iberia.

 

Tonen mellem Willie Walsh og fagforeningen Unite, der organiserer en del af de kabineansatte, var ofte meget hård, mens BA’s nye topchef tilsyneladende lægger op til en mere forsonlig kurs.

Skrevet af webredaktionen