Kan hjælpearbejde og ferieturisme gå hånd i hånd?

WEEKENDKLUMME: Store internationale bureauer svigter græske øer næste år på grund af flygtningestrømmen. Bravo Tours stopper også. Men er det svigt, eller bare sund forretning?

Af Ejvind Olesen

Et dansk charterbureau har nærmest gjort det til en del af hverdagen at sende hjælpeudstyr til græske øer som Lesbos og Kos, der ind imellem er ved at blive væk i illegale indvandrere. Et andet har nu meldt ud, at man stopper.

Er det Spies som er de godgørende, og Bravo Tours som er hjerteløse? Eller ligger sandheden midt i mellem?

Er der noget at sige til, at en dansk familie, som har sparet sammen til to ugers ferie på en græsk ø, ikke synes det er en forventelig del af oplevelsen, hver dag at skulle se de stakkels flygtninge komme ind på punkterede gummibåde på den strand, der skulle stråle sol, fred og ferie?

Jeg synes det faktisk ikke, men andre vil opfatte det som en uvenlig og flygtningefjendtlig holdning. Det er det ikke, men uro af enhver art har det med at nedslide et ferieområde. Og hvis folk ikke frivilligt vil købe rejser til Lesbos og Kos, men hellere vil til Kreta og Rhodos, skal de selvfølgelig have lov til det. Uden at føle noget samvittighedsnag af den grund.

Reaktionerne var i går begyndt at løbe ind på Facebook hos Bravo Tours. Som for eksempel: ”Øv, øv. Find jer nogle gode hoteller på sydlige Lesbos, her er ingen flygtningekaos.”

En anden: ”I skulle lave aftale med Plomanie på sydlige Lesbos og ikke oppe ved Patra, når nu flygtninge er årsag til den ringe interesse hos kunderne.”

Jeg var i 70’erne meget optaget af lille Gambia, som forsøgte at finde andre indtægter end jordnødder til priser, som briterne suverænt fastsatte.

Jeg tog også til København Lufthavn hen under midnat for at lave reportage med de mange, som efter et ferieophold i Gambia, kom ud til Conair og Maersk Air-flyene og gratis sendte sække med tøj og bøger ned til de skoler, de netop havde besøgt. Prisværdigt hjælpearbejde.

Jeg har stået i spidsen for en større indsamling til de såkaldte ”sækkebørn” i Nepal, som på den måde fik penge til at købe en lille bod med tandbørste og andet småt som skopudsestader, for på den måde selv at lære at tjene penge frem for at tigge.

Kan jeg og andre med lignende baggrund så være bekendte at sige offentligt, hvis vi ikke vil holde ferie midt i en flygtningelejr? Ja, det mener jeg faktisk.

Men lad det være et samvittighedsspørgsmål.

God weekend.