TURISME: En delegation fra China National Tourism var mandag i København for at øge kendskabet til turismen. Det skete ved et arrangement i Tivoli. Antallet af kinesiske overnatninger er mere end fordoblet i Danmark de seneste tre år – sidste år var der 152.000.
Den kinesiske delegation bestod af fremtrædende repræsentanter fra turistindustrien i Kina samt repræsentanter fra Beijing, Shanghai og Tianjin, samt provinserne Hebei, Shanxi og Shaanxi.
Aftenens tema var tilrettelagt som en rejse langs den kinesiske mur med de attraktioner og seværdigheder, der kan opleves langs muren på sådan rejse.
Det var danske Sinex Group, ved direktør Laila Liu, der på vegne af China Tourism i London, stod for det flotte arrangement, der bød på foredrag, underholdning og en kinesisk buffet.
Laila Liu har været i Danmark i 28 år, hun startede Sinex Rejser og Sines Group International for at bygge bro mellem hendes to fædrelande.
I sine bestræbelser for at fremme interessen mellem landene har Laila Liu både haft kinesiske kunstnere til at optræde i Danmark, og i forbindelse med de olympiske lege i 2008 i Beijing havde hun Det Danske Drengekor i Kina. Efterfølgende har Laila Liu ligeledes haft en række danske pigekor i Kina for at optræde.
Antallet af kinesiske turister i Danmark steget ca. 30 pct. om året de seneste tre år; 90 pct. af kineserne besøger dog kun København
Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller holdt ved receptionen indlæg om relationerne og forholdet mellem Danmark og Kina.