Den norske hotelkoncern Thon Hotels åbner tirsdag sit nye Thon Hotel Oslo Airport. Det ligger ved Oslos lufthavn og er ifølge kæden Norges største kongreshotel med plads til 10.000 personer.
Thon Hotels havde i forvejen en kongreshal i forbindelse med sit store hotel ved Oslos hovedlufthavn, Gardermoen (Thon Hotel Oslo Airport med 459 værelser)
Det er denne kongressal, der nu er blevet gjort dobbelt så stor, og omfatter over 5.000 kvadratmeter.
Med udvidelsen kan der være 10.000 gæster til koncerter og omkring det halve til for eksempel messer og kongresser og andre MICE-relateret (Meetings, Incentives, Conferences og Events)
Den totale kongreshal kan også opdeles i seks portioner – den har naturligvis alle moderne tekniske løsninger, blandt andet Norges største LED-væg på 115 kvadratmeter, oplyses det.
Thon Hotels skriver også i en pressemeddelelse, at man i tilknytning til kongreshallen har bygget et treetagers højt konferencecenter med lokaler i forskellige størrelser. Hele byggeriet har solcellepanel på taget og er klassificeret i energiklasse A.
1.000 pladser til sid-ned-bespisning
Morten Thorvaldsen, koncerndirektør i Thon Hotels, siger i pressemeddelelsen: ”Vi er stolte af at åbne Norges største konferencehotel. Konferencecentret og kongreshallen er moderne, brugervenlige og fleksible. Lokalerne kan tilpasses alt fra små møder til store arrangementer med flere tusinde deltagere.”
Thon Hotels består af over 90 hoteller i primært Norge – halvdelen er i Oslo-området. Der er to Thon-hoteller i Danmark – Thon Partner Hotel Høje Taastrup ved København og Thon Partner Hotel Sorø (et tidligere Comwell-hotel), der tre Sverige ligesom Thon har hoteller i Bruxelles og i den store hollandske havneby Rotterdam.
Selve Thon Hotels blev skabt af Olav Thon, der døde i november sidste år i en alder af 101 år. Han var ved sin død en af Norges rigeste mænd. Hans milliardformue blev skabt af Olav Thon som forretningsmand, ejendomsudvikler og investor. Netop investeringer i ejendomme og hotelbygninger var en del af kærneforretningen for Olav Thon, der blandt andet var kendt for sin røde signatur strikhue.
Relaterede artikler:
Lufthavnshotel bliver største norske konferencehotel

STANDBY.DK Nyt om rejser


