STANDBY.DK Nyt om rejser
Af Ejvind Olesen
Nu er den her igen. Hvergang chefen siger farvel lægges der op til store ændringer.
Sådan har det været hver gang SAS skifter topchef. Det har jeg nu fulgt otte gange siden jeg interwievede norske Knut Hagrup i 1973.
Nogle gange har det været påkrævet med kurskiffte andre gange blot for at forstærke nyheden om chefskifte. Igen kommer spørgsmålet hvorfor skal de tre skandinaviske lande overhovedet være medejere af et luftfartselskab.
Den nuværende formand Frits Schur lægger heller ikke skjul på at SAS godt kan blive solgt inden for et par år.
Til genglæld mener han også at det var forkert at staten solgte sin aktiemajoritet i Københavns Lufthavne.
I denne uge var det så selveste Berlingske som i en leder slog fast: sælg SAS hurtigst muligt.
Så let bør det ikke være at skille sig af med et 64 årt gammel skandinavisk ikon. Stort set eneste vellykkede skandinaviske erhvervssamarbejde.
Detfor behøver man vel ikke at gro fast i en fordyrende konstruktion?
Nej selvfølgelig ikke. Men set med danske øjne er der grund til at håbe det varer ved nogle år endnu.
Danmark har nemlig klart de fleste fordele. Sverige er suverænt størst men Københavns Lufthavn vinder indtil videre.
Sverige sælger mest for SAS. Norge er i midten og Danmarksidst men har flest arbejdspladser og mest gavn af konstruktionen.
Lad det var nogle år endnu!
