Økonomisk afmatning rammer Københavns Lufthavn

Den økonomiske afmatning kan nu også mærkes i Københavns Lufthavn, som for første gang i årevis i august oplevede en tilbagegang i antallet af passagerer.

 

Da var der 20.000 færre passagerer sammenlignet med samme måned sidste år. Krisen i lufthavnen skyldes især, at det er blevet sværere at fastholde eller tiltrække ny trafik, opgør Travelbroker Nordic.

 

Rigtig mange af de nye ruter, der i de senere år er åbnet fra København, er lukket igen efter kort tid. Især Sterling tæller i den forbindelse. Af de 14 helårsruter, der blev åbnet i 2007, er syv lukket, og en trediedel af de ti ruter, der er åbnet i år, er også lukket. Af de nyåbnede ruter er Cimber Airs ruter til Prag og Lyon lukket. Coast Airs rute til Haugesund, som dog senere blev genåbnet af Wiederøe, som til gengæld har Wiederøe så lukket sin rute til Rygge.

 

Sterlings rute til Dortmund er lukket og her i efteråret lukker selskabet yderlig tre ruter: East Midland, Göteborg og Bergen. På lukkelisten er også airBaltic med ruten til Liepäja og Aer Lingus rute til Dublin.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen