Kortslutning tvang fly til at lande

Flyet havde 27 passagerer og fire besætningsmedlemmer og var på vej fra København til Palanga i Litauen, da der opstod røg i kabinen ombord på Cimbers RTR42-fly, så flyet måtte sikkerhedslande i Sturup ved Malmö efter blot et kvarter i luften, skriver politiken.dk.

Ifølge kommunikationschef Signe Thorup fra Cimber Sterling var der tale om en kortslutning i det elektriske panel under hattehylden, hvor ’fasten seatbelt’ skiltene sidder. Kilden til røgudviklingen fandtes hurtigt, og flyet valgte en sikkerhedslanding.

Ingen af passagererne ønskede at gøre brug af den tilbudte krisehjælp, og alle blev kørt tilbage til København, hvor de overnattede på Hilton.

Skrevet af Flemming Juul