TURISME: Sådan siger hotelformanden i den brasilianske by, som skal huse OL næste år – Han beskylder regeringen for at spare på politiet.
Rio de Janeiro er en smuk og spændende turistby med en pragtfuld natur og verdenskendte strande som Copacabana og Ipanema, men desværre også med en mørk bagside i form af sociale problemer og kriminalitet.
Det sidste er velkendt, men der har været klare forbedringer undervejs, men nu går det igen den forkerte vej. Det siger i hvert fald Alfredo Lopes, formand for Brasiliens Hotelindustri.
”Vi føler kriminaliteten er vendt tilbage til Rio. Det skyldes især, at politiet ikke mere har de samme ressourcer, men er beskåret af regeringen. Det kan blive en alvorlig bet for vores turisme i et olympisk år.”
Senest har der i maj været tre røveriske overfald med brug af knive. En 57-årig læge blev stukket i ryg og mave og døde senere på nærliggende hospital. Overfaldet skete på en udsigtsplads ved Ipanema, som er meget besøgt af turister, når de skal have gode fotos af Kristusfiguren.
En vietnamesisk pige blev stukket i ryggen, men lykkedes at undslippe på trods af blødende sår. Under karnevallet i februar blev en tysk turist stukket ned. Og kort tid efter blev endnu to turister angrebet med knivstik.
Brasilien har et år til at rette op. Det kan ikke gå for hurtigt.