Kvinder er velforberedte til ferien

Det viser en undersøgelse fra hotels.com, som også kan berette, at kvinderne konsekvent er mere velforberedte end mændene inden afrejsen og tjekker bl.a. passets gyldighed, veksler rejsevaluta og booker hotel.

73% af de danske kvinder har styr på passets gyldighed og 72% på rejseforsikringen. 70% tjekker, at rejsevalutaen er vekslet og 60% sikrer at hotellet er booket 65% af kvinderne forbereder sig ved at læse om feriedestinationen på internettet.

 

Danske mænd har stort set samme prioritering, men de ligger konsekvent 10-15% lavere end kvinderne. Det overrasker ikke familielivsekspert Kitt Tvile:

 

”Generelt set ud fra kønsroller fokuserer kvinder på de nære værdier og bekymrer sig mere end mændene. Mænd er kodet til at sørge for overlevelse og sætter en stolthed i at være kaospiloter på ferien. De stoler på deres handlekraft, mens kvinder ønsker kontrol over eventualiteter og uforudsete ting. Dermed er det også naturligt, at kvinder i større grad end mænd er på forkant med forskellige situationer på ferien”.

54% af kvinderne vejer deres bagage for at undgå overvægt. Det gælder kun for 40% af mændene.

Skrevet af Flemming Juul