Lang pilotstrejke i Indien

Foreløbigt indtil fredag er indenrigstrafikken med Air India fly i Indien næsten gået i stå. Allerede 27. april gik piloterne i strejke, fordi de føler, at de mister jobs til kolleger fra en fusion med Indian Airlines, hvis piloter får flere og flere opgaver i Air India.

I går var 90 procent af alle indenrigsfly aflyste. Til gengæld er det vigtigt for Air India at fastslå, at det er lykkedes at holde alle internationale forbindelse i gang til såvel Europa som USA og Fjernøsten.

De strejkende piloter er utilfredse med, at Air India udover piloterne fra Indian Airlines (med lavere løn) også tager flere piloter ind fra andre lavprisselskaber.

 

Skrevet af redaktionen