Langt flere forsinkelser på Kystbanen

60% af forsinkelserne gælder Øresundstog på vej fra Danmark til Sverige. Foto: News Øresund

60% af forsinkelserne gælder Øresundstog på vej fra Danmark til Sverige. Foto: News Øresund

Fra marts til august er antallet af forsinkede tog på Kystbanen mellem København og Helsingør steget fra 385 til 853. Det har medført spørgsmål fra Folketingets trafikudvalg og nu skal en arbejdsgruppe fra DSB og Banedanmark tage sig af sagen.

”Jeg må desværre give spørgeren ret i, at punktligheden på Kystbanen har været utilfredsstillende – ikke blot i de seneste uger, men i hele sommerperioden, og der er fortsat problemer”, skriver transportminister Hans Christian Schmidt i et svar til trafikudvalget.

Ifølge Banedanmark skyldes det stigende antal forsinkelser dels fejl på infrastrukturen, fejl på Øresundstogene samt forsinkelser fra Sverige. Statistikken fra Banedanmark viser dog at 60% af forsinkelserne gælder tog fra Danmark på vej mod Sverige.

En arbejdsgruppe fra DSB og Banedanmark har været i kontakt med det svenske Trafikverket, som har indledt en analyse af årsagerne til den forringede punktlighed, skriver News Øresund.