Latam præsenterer ny bemaling

latamSom et skridt i konsolideringen mellem LAN Airlines, TAM Airlines og deres datterselskaber under det nye globale LATAM brand, har LATAM Airlines Group præsenteret sit nye design.

Samtidig præsenteres en række ændringer, der synliggør det nye brand i form af nye uniformer, lufthavnsskiltning og en ny hjemmeside.

“De kommende dage vil fly med den nye LATAM bemaling præsentere en milesten i udviklingen af Sydamerikas største flyselskab”, siger Enrique Cueto, CEO for LATAM Airlines Group.

Den første flyvning med den nye bemaling er med en Boeing 767, der på en speciel flyvning fra Rio de Janeiro til Geneve skal hente den olympiske flamme, der afleveres senere i dag, tirsdag den 3. maj, i Brasiliens hovedstad Brasilia, som er udgangspunkt for stafetløbet med den olympiske fakkel til 300 byer i Brasilien inden den når til Rio til åbningen af De olympiske Lege.

Over 50 fly ventes at blive malet i de nye farver inden udgangen af 2016.