Leder: Slut med hovsa-løsninger i SAS

Det med spænding ventede halvårsregnskab fra SAS blev offentliggjort i morges, og som ventet blev der tale om et gigantisk underskud på 1,8 mia. svenske kr. De første analyser af regnskabstallene kan synes positive; aktieanalytikerne havde nemlig ud fra deres egne kommercielle betragtninger, frygtet et endnu værre resultat. Derfor steg SAS-aktien en smule. Og fagforeningsrepræsentanternes retorik synes – endnu – pænt afdæmpet, trods udsigterne til op mod 1.500 afskedigelser og lønreduktioner på op mod 20%.

 

Man fristes næsten til at notere, at ”værre er det altså heller ikke”. Men det er det. Det er faktisk rigtig slemt!

 

Hvis man ser på egenkapitalen i SAS var den pr. 30. juni i år 11,9 mia. svenske kr. Det vil sige, at halvårsresultatet har sænket egenkapitalen i selskabet med 15%. På seks måneder.

 

Hvis man ser på aktiekursen, er det rigtigt, at markederne tog positivt imod dagens regnskabsmeddelelse, og sendte kursen fem procent op fra morgenstunden. Men tal er taknemmelige, så fem procent er ikke alverden. Især set i lyset af, at SAS-aktien siden årsskiftet er faldet med 89,46%, og går man tilbage til august sidste år er styrtet på 93,06%.

 

Og så er der de allerede fortærskede regnskabsoplysninger om faldet i omsætningen på 15% og faldet i passagertallet på 17%. I sig selv ret dramatiske tal, som dog ikke nyder den store bevågenhed længere. Måske fordi de fleste af os er blevet sløvet af alt for mange meddelelser med dette, triste indhold.

 

De katastrofale regnskabstal blev fulgt op med endnu en spareplan, fremlagt af Mats Jansson. Men der er tale om en ”hovsa-plan”. Altså om en plan, der tager sigte på at afhjælpe et indtjeningsmæssigt problem, som for længst er konstateret, og hvis konsekvens nu er synligt på bundlinjen. Denne slags ”hovsa-planer” er afgørende forskellige fra de omstruktureringsplaner, der ellers kunne være brug for. Jørgen Lindegaard fremlagde sin ”Turnaround”, og Jansson har fremlagt, og er i gang med gennemførelsen af ”Core SAS”. Respekt for det! Men desværre er sidstnævnte ved at drukne i ”hovsa-løsninger”, der alene tager sigte på at slukke en brand, der for længst er blevet livstruende.

 

Andetsteds på standby.dk kan man i dag læse en succeshistorie om 250 Norwegian-ansatte, der sidste år gik ned i løn mod at få aktieoptioner – og som, indtil videre, har tjent forrygende på den ordning. Norwegian-eksemplet viser, at en fjerdedel af selskabets medarbejdere i den grad troede på deres arbejdsplads, at de tog en kalkuleret risiko – med mulighed for gevinst. Man må spørge sig selv, om modellen ville være anvendelig i SAS i dag?

 

SAS gennemførte i starten af 2009 en større kapitaludvidelse, betalt primært af eksisterende aktionærer. I alt fik SAS tilført ca. seks mia. svenske kr., i vidt omfang betalt af de skandinaviske regeringer, der er storaktionærer i selskabet. Nu viser det sig, at SAS har tabt 30% af denne – helt nødvendige – kapitalindsprøjtning – på bare seks måneder.

 

SAS er et gammelt og hæderkronet selskab, der stadig vækker stolte følelser hos de fleste skandinaver. Men spørgsmålet er, om det er realistisk at regne med, at det SAS vi kender i dag, kan – eller bør – fortsætte i sin nuværende form, ret længe endnu. Hvis rækken af underskud og efterfølgende ”hovsa-planer” ikke stopper her, må man i hvert fald konstatere, at det tilsyneladende ikke er aktionærernes interesser, som står øverst på dagsordenen. Og aktionærerne – det er i stort omfang skatteborgerne i skandinaviske lande. Et salg til partneren Lufthansa synes nu også foreløbigt at være ude af billedet. For det tyske selskab har mere end nok med at redde sig selv, og få Austrian-købet på vinger.

Skrevet af Christian Peschardt