Lejebil uden ventetid

Scandinavia har indgået en aftale med Sixt, som betyder, at ventetid på udlejningsbiler er væk. Biler fra Sixt holder permanent parkeret lige uden for hotellets hovedindgang. Det er en service, som salgs- og marketingdirektør Morten Jensen fra Radisson SAS Scandinavia Hotel er overbevist om, at hotellets gæster vil sætte stor pris på.

 

"Hotelgæster oplever ofte ventetid som unødvendigt, kedeligt og stressende. Og det gælder da ikke mindst travle forretningsrejsende med et tætpakket program", siger Morten Jensen, der oplyser at udlejningsbilerne bestilles hos hotellets concierge – eller på Sixt.dk

 

Også hos Sixt glæder man sig over det nye samarbejde og ifølge direktør Kasper Gjedsted er det en udvidelse af det internationale samarbejde mellem Radisson SAS og Sixt, som allerede har et strategisk verdensomspændende samarbejde omkring Radisson Gold Point Plus som sikrer bonus point på billeje.

Skrevet af Flemming Juul