Livline til Japan Airlines

Den statsejede Development Bank of Japan har sikret det store japanske flyselskabs overlevelse med en kredit på 100 milliarder Yen, hvilket svarer til 5,65 milliarder kroner, skriver borsen.dk.

 

Flyselskabet, der er Asiens største, lider under en stadigt voksende milliardgæld, og udsigterne til en bedring af situationen ved hjælp fra den japanske regering, led et knæk i sidste uge, da transportminister Seiji Maehara sagde, at han ikke ville garantere, at flyselskabet ikke kunne gå konkurs.

 

Det fik de i forvejen lavt noterede aktiekurser til at falde til det hidtil laveste niveau.

Skrevet af Flemming Juul