London-lufthavn vil være meget større

london city airport 1LUFTHAVNE: London City Airport har søgt om godkendelse til ekspansionsplan der de kommende 10 år skal øge antallet af starter og landinger samt fordoble passagertallet.

Mens London City Airport i dag har 70.000 årlige starter og landinger, skal tallet om 10 år være 120.000. Bliver udvidelsesplanerne godkendt, kan lufthavnen også vokse fra at tre mio. årlige passagerer til det dobbelte.

Planen til over 1,5 milliarder kr. omfatter flere standpladser til fly, en ekstra rullebane samt en udvidelse af passagerterminalen.

Lufthavnen understreger, at den ikke beder om en ekstra start- og landingsbane eller en udvidelse af den nuværende.

Fra Danmark flyver i dag kun Sun-Air fra Billund Lufthavn til London City Airport – tidligere har såvel SAS som British Airways prøvet at få liv i en rute til lufthavnen fra Københavns Lufthavn. British Airways har tre fly på hverdage fra Stockholm til London City Airport.

Mens London City Airport i dag beskæftiger 2.100, vil godkendelsen af ekspansionen skabe yderligere 1.500 arbejdspladser, siger lufthavnens direktør, Declan Collier, og tilføjer, at ruterne til og fra lufthavnen årligt bidrager med 750 mio. pund til den britiske økonomi.

Lufthavnen fejrede sidste år 25 års jubilæum, den har siden åbningen haft over en million flyvninger og 36 mio. passagerer. 11 flyselskaber har i dag ruter til lufthavnen fra 48 destinationer.