Londons taxaer er verdens bedste

Londons legendariske sorte taxaer høster 28% af alle stemmer i en undersøgelse foretaget af Hotels.com.

 

5.000 rejsende er blevet spurgt om deres taxapræferencer i 23 storbyer, og igen kommer London sikkert ind på førstepladsen. Især får Londons taxachauffører ros for deres sikkerhed, rene biler, venlighed og evnen til at finde vej. Efter London følger New York med 9% og Hong Kong med 7% ligesom Tokyo, mens Singapore får 6% af stemmerne ligesom Bangkok, mens Berlin, Stockholm og Helsingfors må tage til takke med 4% og Dublin på 10.-pladsen med 3%

 

København er helt ude af top 10 i år. Og danskerne selv holder da heller ikke igen med at kritisere Københavns taxaer. For selv om vi stemmer hovedstadens taxaer ind som verdens bedste i forhold til sikkerhed, melder vi hårdt ud, at Københavns taxaer er værst både i forhold til tilgængelighed, venlighed og mest værdi for pengene.   

   

New Yorks berømte gule taxaer ligger i top fem som de bedst tilgængelige med 32% af alle stemmer, men chaufførerne opfattes som de værste til at finde vej. 30% synes at Bangkoks tuk-tuk’er  giver mest værdi for pengene, selv om 32% kårer dem som de taxaer, der har de værste køreegenskaber. Der er også utilfredshed med renligheden og sikkerheden.   

Skrevet af Flemming Juul