Lufthansa får ny chef og fly for 25 mia. kr.

Lufthansa er en magtfuld spiller i europæisk og den globale verdens flytrafik. Vidste man det ikke i forvejen blev onsdagen i denne uge en understregning af magtforholdet hos den tætte SAS-partner i Star Alliance.

 

Det blev i går offentliggjort, at Wolfgang Mayrhuber (foto) næste år overgiver sit job som både bestyrelsesformand og adm. direktør for hele koncernen til Christoph Franz. Det var ventet, at Mayrhubers lærling, ville blive udnævnt. Han startede i flyselskabet i 1990 og fire år senere fik han topstilling i Deutsche Bahn, inden han for seks år siden af Mayrhuber blev udnævnt til adm. direktør i Swiss. Sidste år blev han næstformand og viceadm. direktør i Lufthansa som Meyrhubers højre hånd.

 

Samtidig med oplysning om chefskiftet oplyste Lufthansa lige i forbifarten, at der er afgivet ordre hos Airbus på 40 nye fly til en værdi af ca. 25 milliarder kroner.

 

Ordren indeholder 20 A320 og tre A330 til Lufthansa. Fem A330 til Swiss og otte A319 til Germanwings.

 

Skrevet af Ejvind Olesen