Lufthansas aktiekurs raslede ned

Carsten Spohr, Lufthansa.

Carsten Spohr, Lufthansa.

Det tyske flyselskab reducerede onsdag forventningerne til årsresultatet for 2014 og 2015, hvilket førte til et fald i aktiekursen på 16%.

Forventningerne til årsresultatet blev skruet ned fra 1,3-1,5 milliarder Euro til 1 milliard for 2014, mens man forventer en reduktion af overskuddet for 2015 fra 2,65 milliarder Euro til 2 milliarder.

De reducerede forventninger med tilhørende kursfald smittede også af på flykoncernens største europæiske konkurrenter, hvor Air France-KLMs aktier faldt med 6% og IAG med 4,5%.

Ifølge Lufthansas finanschef Simone Menne lider Lufthansa med problemer på cargo-fronten og vanskeligheder med at holde priserne på business class og første klasse på ruter over Atlanten, hvor de konkurrerende flyselskaber løbende øger kapaciteten. Lufthansa selv har planer om at øge kapaciteten på Nordatlanten med 7,4% denne sommer.

“Vi havde forventet, at de svage priser var noget midlertidigt, men maj viste os lavere priser i forhold til maj sidste år , mens booking-omsætningen for juni og juli er lavere end for et år siden”, forklarer hun.

Lufthansa føler den største konkurrence fra Gulf-selskaberne Emirates, Qatar Airways og Etihad, samt fra lavprisselskaberne.

Den svage omsætning betyder, at den nybagte CEO Carsten Spohr vil introducere nye spareplaner i juli oven i de planer, der er i gang og ifølge Simone Menne vil give omkostningsreduktioner på 4% i år som planlagt.