Lufthavnen fik stærk afslutning på hårdt år

Passagertallet i lufthavnen faldt 8,4 % i 2009, hvilket medførte et fald i omsætningen på 6 % til 2,9 mia. kr.

 
”I 2009 så vi en ændring i rejsemønstret til det bedre. Mange rejste på sommerferie trods økonomisk afmatning, og i årets sidste kvartal havde vi flere passagerer. Desuden har vi genvundet den tabte trafik efter Sterlings konkurs i 2008, især på pga. vækst fra Norwegian, Transavia, Easyjet og Cimber Sterling,” siger lufthavnens adm. direktør, Brian Petersen, og tilføjer:

”Når Delta Air Lines, Air Canada og Qatar Airways i år åbner fra København til New York JFK, Toronto og Doha, kommer København op på 18 interkontinentale ruter.”

 
Lufthavnen fastholdt i 2009 et højt investeringsniveau, primært pga. omfattende bygningen af lavprisfingeren CPH Swift, der åbner sidst i dette år.

Københavns Lufthavn regner i år med en stigning i antallet af passagerer. Indtjeningen forventes at være under niveauet for 2009 pga. større afskrivninger.

Skrevet af Redaktionen