Sammen med det schweiziske tennis-ikon og turisme-ambassadør Roger Federer medvirker Mads Mikkelsen i ny reklamefilm henvendt til flere vesteuropæiske markeder, herunder det nordiske.
Tennislegenden Roger Federer, der er født i Basel ved Schweiz’ grænse til Frankrig og Tyskland, har i flere år været ambassadør for det nationale schweiziske turistråd, Switzerland Tourism (ST)
Roger Federer, der i sin storhedstid i 00’erne og 10’erne vandt 20 grand slams (de fire største tennisturneringer: Australian Open, French Open, US Open og Wimbledon), medvirker nu igen i en ny kort PR-film for schweizisk turisme; denne gang med danske Mads Mikkelsen. Tidligere har Roger Federer været med i tilsvarende PR-film med TV-talkshowstjernen Trevor Noah og den amerikanske skuespiller Anne Hathaway. Også med fokus på turisme i Schweiz.
Mads Mikkelsen har i sin Hollywood-karriere været med i en række store film, mest kendt er han nok for rollen som skurken Le Chiffre i James Bond-filmen Casino Royale fra 2006. Også en af hans seneste film, Thomas Vinterberg-filmen ”Druk” opnåede international berømmelse under den engelske titel ”Another Round.”
Efterår i Schweiz
I den nye PR-film for schweizisk turisme skal Roger Federer og Mads Mikkelsen optage reklamefilmen i og ved de schweiziske alper.
Der er scener i filmen med Mads Mikkelsen i badeshorts i en bjergsø, i kærlig nærkontakt med en alpeko, et stort træ, men han får også nydt løvfaldet og krammer et stort træ samt dyrker yoga.
“Intensiteten i Mads’ karakter var fantastisk at se,” siger Roger Federer i en pressemeddelelse fra Switzerland Tourism og tilføjer: ”Mads har en utrolig personlighed og er meget fokuseret på filmsettet.”
Den nye kampagnefilm er målrettet vesteuropæiske markeder som Norden, men også Benelux-landene (Belgien, Holland og Luxembourg), Frankrig, Italien, Tyskland og Storbritannien.
I forbindelse med lanceringen af kampagnen er der oprettet en landing page på Switzerland.com dedikeret specifikt til efteråret og dets mange aktiviteter. En styrket turistsæson Schweiz er mest kendt for sine vinter- og sommersæsoner.
Efteråret er blevet længere
I pressemeddelelsen siger André Hefti, marketingdirektør for Switzerland Tourism: “Samarbejde med Roger Federer og Mads Mikkelsen er en perfekt afspejling af vores vision om efteråret i Schweiz: En sæson der blander natur, elegance og tradition.”
Efteråret i Schweiz varer nu i gennemsnit 12 dage længere end i 1970, oplyses det. Og Schweiz bliver en stadig mere populær destination på denne tid af året, hvor hotellerne holder længere åbent for at imødekomme den stigende efterspørgsel.
Selve videoen med Mads Mikkelsen og Roger Federer kan ses via dette link.
Relaterede artikler:
Idyllisk schweizisk landsby ramt af overturisme