Milliardinvesteringer i CPH

Det gøres for at leve op til passagervæksten og holde fokus på målet om at blive Nordeuropas mest betydende lufthavn, understreger adm. direktør Thomas Woldbye og bestyrelsesformand Henrik Gürtler ifølge business.dk.

 

Lufthavnen er pligtig til at investere 500 millioner kroner årligt, men det beløb har de seneste år ligget på ca. 750 millioner – et tal som bestyrelsesformanden mener, kan stige til en milliard kroner fra næste år.

 

”Vores investeringer er afhængige af væksten, og vi styrer dem løbende”, siger Thomas Woldbye, som ikke mener beløbet bliver mindre næste år. Beslutningen om mil­liardinvesteringen venter han tidligst bliver truffet i 2012 eller 2013.

 

De planlagte investeringer går til at øge kapaciteten i eksisterende terminaler. Der afsættes over 200 millioner til vedligeholdelse og 100 millioner til sikkerhed. Desuden skal der afsættes midler til udvidelse af check-in og bagagehåndtering, samt til standpladser til fly.

 

Henrik Gürtler understreger, at lufthavnen selv har penge til øgede investeringer og ikke får brug for kapital fra aktionærerne, der dog bakker op om investeringsplanerne.

Skrevet af Flemming Juul