Mindre kasino, flere enkeltkahytter

2019/08/defaultmain.jpgYngste skud på stammen hos Cunard Line, Queen Victoria, skal allerede have en ansigtsløftning og nye motorer. Derfor går skibet ekstraordinært på værft hele januar.

Krydstogtpassagerer, som skulle have været med Queen Victoria fra England til Gran Canaria i januar, har fået meddelelse om, at deres tur er aflyst, og at de får pengene tilbage plus 175 dollar til brug for en senere afgang.

Grunden er, at motorerne skal udskiftes til mere moderne og miljørigtige, og en mindre skade gør det mest hensigtsmæssigt, at det sker i god tid inden en World Cruise starter sidst i januar.

Samtidig med, at skibet skal på værft, benytter man anledningen til at modernisere. Der ligger nok en antydning af, at kasinodrift ikke er, hvad det har været på mange krydstogtskibe. I hvert fald tager man en bid af kasinoet og indretter ni nye singlekahytter, der er et stigende behov for.

Også andre indretninger får en overhaling. Således kommer der moderne fladskærme i alle kahytter, flere restauranter og butikker.

”Samtidig med, at vi beklager aflysningerne, glæder vi os til at præsentere alle nyskabelser om bord på Queen Victoria,” siger adm. direktør hos Cunard, David Dingle.