VOR EGEN VERDEN: Seneste udgave af Stand By er netop landet hos abonnenterne – her er reportager fra mange arrangementer og besøg hos Airbus, fremvisning af Finnairs og Qatar Airways’ nye langrutefly, MICE-muligheder i Manchester og Liverpool samt præsentation af Lufthansas nye flyklasse på langruterne osv.
Mange af de seneste måneders arrangementer i den danske rejsebranche er omtalt i det nye Stand By. Samlet har bladets danske udgave over 200 navngivne rejsebrancheansatte – bl.a. fotograferet ved et væld af sammenkomster.
Stand By har f.eks. været til Rejselivsmessen i Oslo, MATKA-feriemessen i Helsinki, Ferie-Forum i København og World Travel Market i London.
Stand By har også indslag fra workshops i København hos erhvervsrejsebureauet CWT, San Francisco-besøg samt hos PATA Danmark, fra gallaindsamling på Hilton Copenhagen Airport, paneldebat om rejsebureauernes fremtid, fotoreportage fra den seneste Stand By-lounge og uddeling af Luftfartspokalen i december i Københavns Lufthavn.
På artikelfronten rapporterer Stand By om bl.a. Mindevent i København – arrangeret af VisitDenmark og Wonderful Copenhagen, vi har været hos Qatar Airways til præsentation af dets nye langrutefly, A350 – og til præsentation af samme for Finnair hos Airbus-fabrikken i Toulouse.
Ligeledes har Stand By været i Antwerpen, hvor Travelport var hovedsponsor i et par indholdsrige dage med topchefer fra luftfarten plus Stand By har kigget på Lufthansas nye langruteklasse, Premium Economy.