STANDBY.DK Nyt om rejser
Ejvind Olesen.
WEEKENDKLUMME: Dansk indenrigs skal have en ansigtsløftning, ikke mindst fra SAS, og man kan passende tænke tilbage på fhv. præsident Jan Carlzon, da han skabte Folkeflyet i Sverige gennem idérig prisnedsættelse. Hverken SAS eller Danair ville være med dengang.
Af Ejvind Olesen
Historien har det med at gentage sig, hvis man venter længe nok. Kampagnen for at få flere til at rejse med fly indenrigs i Danmark er skudt i gang af diverse flyselskaber og lufthavne med opbakning fra regeringen. Forbi er tiden med ekstra afgifter i luften over det danske land. Nu skal passagererne lokkes om bord.
Det har SAS startet med en enkeltbillet pris på 399 kr. Eller det samme, Norwegian skal have for en enkelt billet til Barcelona. Måske har SAS i forvejen underskud på de danske flyvninger. Det ved vi ikke. Det er en forretningshemmelighed, men det er nok troligt med jetfly på korte distancer. En af de længste – til Karup – har SAS for længe siden opgivet. Og ligeledes en af de korte. Til Rønne. Til gengæld udvides der nu på mange måder til og fra Aarhus. Fra otte til 10 daglige afgange til København. Der skal pumpes noget trafik ind i det jyske.
Danair havde et fint netværk i sin tid og hundedyre priser. Det er den fhv. Danair chef Gunnar Tietz ikke enig i. Han sluttede i 1995 og blev direktør i moderselskabet DDL.
Han skriver i en mail til mig: ”Prisen var i min tid et større problem for journalisterne end for vore kunder”.
Sådan husker jeg det nu ikke, men en lignende situation sidder naglet i min erindring med Linjeflyg i Sverige og bekræftes i Jan Carlzons bog ’Riv pyramiderne ned’.
Herfra kan man også den dag i dag roligt fastslå: ”Faste priser med varieret efterspørgsel fører til varieret belægning.” Den sandhed må man også arbejde efter i dag. Men hvordan?
Da Carlzon kom til Linjeflyg i 1977 var underskuddet 15 mio. kr. (stort beløb dengang), flyene var halvtomme og kun i luften i 4,8 timer mod helst syv timer hos andre selskaber. 95 procent af billetterne var til fuld (høj) pris. Tre år efter var der et pænt stort plus.
Man havde bl.a. en rabatform for unge under 27 år, der blev lanceret som U 50 og gav billet til halv pris, når der var plads på flyet. Den kunne ikke forudbestilles. Den gik aldrig hjem, selv om man kunne rejse til en gennemsnitspris på 125 kr.
Vi lancerede ’Hele Sverige til halv pris’ .Folkeflyet var en kendsgerning. Linjeflyg satte samtidig markedsføringen op fra en til seks millioner kr.
Det nytter ikke noget med et godt tilbud, hvis man ikke får budskabet ud. Bare spørg Lars Larsen. Det var han og Carlzon enige om, da jeg mange år senere havde dem i krydsild i Bella Center.
”Vi ville have unge og pensionister og familie med børn til at bruge flyet, som før havde været forbeholdt forretningsfolkene. Og Sverige er et stort land med lange afstande
De unge var et kapitel for sig. Alle advarede os mod idéen, men vi gjorde det alligevel. Vi gav alle unge under 27 år mulighed for at rejse for det, vi lancerede som ’Hundralappen’ (en hundredekroneseddel).
Vi gik til SAS, og vi havde regnet med at de unges passagertal vil stige fra 3.500 til 5.000. Det ville koste mere end det vil kaste af sig, var den besked vi fik fra SAS. De sagde nej tak til at være med. Det blev til 125.000 unge passagerer allerede det første år.
Det var ikke de 25 kr., der fik unge i stort tal til at fare til Bromma Lufthavn og vente på en ledig plads. Det var også et spørgsmål om psykologiske mekanismer,” skrev Carlzon, overvældet af succesen.
Hundredlappens succes blev klart, også for os i Danmark, da dagbladet Arbetet i Malmø bragte et læserbrev fra en unge pige, som var meget forelsket i en fyr i Luleå. Og der er langt fra Malmø til Luleå skulle vi hilse og sige. Som fra København til Verona. Nu åbnede Hundredlappen muligheder.
Og så smukt skrev hun: ”Nok vidste jeg, at kærligheden havde vinger, men ikke vidste jeg, at der stod Linjeflyg på dem.”
God weekend
