NCL med specielt kinesisk cruiseskib

norwegian cruise lineNorwegian Cruise Line vil introducere det første specialbyggede skib til det kinesiske marked i 2017, oplyser NCLs CEO Frank Del Rio på et CruiseWorld China topmøde i Shanghai.

Det nye skib er under bygning, og designet specielt for det kinesiske marked, med kabinealternativer, servering og oplevelser, som imødekommer de særlige ønsker, der gælder for kinesiske gæster.

“Vores nye specialbyggede skib til Kina vil have elementer, som er både autentiske for Norwegian Cruise Line og udpræget kinesiske”, siger Frank Del Rio. “Med dette nye skib vil vi tilbyde vores kinesiske gæster et overlegent produkt og introducere en ny standard for markedet, med en høj grad af tilpasning til kinesiske forbrugere.”

Det nye skib er det andet i NCLs Breakaway plus-klasse med underholdning i verdensklasse, mandarinske, kantonesiske og kontinentale serveringstilbud, luksuriøse tax free shoppingmuligheder og en række aktiviteter som tilbydes til søs for første gang.

Det nye Breakaway plus klasse fartøj har plads til 4.200 gæster, og niveauet af tilpasning vil ikke bare vise sig i skibets fysiske udformning. Partnere i Kina og lokale eksperter i kinesisk kultur vil samarbejde, så kinesiske gæster kan få et uovertruffet kvalitetsniveau når det gælder service, mad, underholdning og totaloplevelsen som ikke er tilgængelig på det kinesiske marked i dag.

Norwegian Cruise Line Holding har åbnet kontorer i Beijing, Hongkong og Shanghai, som skal støtte de tre brands i selskabets portefølje – Norwegian Cruise Line, Oceania Cruises og Regent Seven Seas Cruises.

Det nye skib leveres i foråret 2017. Norwegian får sit første Breakaway plus skib, Norwegian Escape, den 22. oktober i år. Yderligere to skibe i klassen er bestilt til levering i 2018 og 2019.