Nedskæringer hos Jysk

På grund af faldende efterspørgsel på rejser, skærer Jysk Rejsebureau på antallet af medarbejdere. 7 af firmaets 85 ansatte bliver afskediget.

 

Rejsebureauet, der har hovedkontor i Århus, har de seneste måneder mærket en faldende efterspørgsel på nye rejser, og har derfor valgt at skrue forventningerne til 2009 ned, skriver Take Off ifølge Business.dk.

 

Dermed har de flere af de største danske rejsebureauer med speciale på oversøiske rejser fyret medarbejdere i denne måned. I sidste uge afskedigede Albatros Travel, Danmarks største rejsebureau på oversøiske rejser, 18 af 98 medarbejdere, Billetkontoret opsagde 11 ud af 66 medarbejdere, mens Nyhavn Rejser i sidste måned afskedigede seks ud af sine 63 medarbejdere. Krisen i salg af rejser i den dyre ende af skalaen fik i mandags MyPlanet og Hannibal & Marco Polo til at afskedige syv af bureauernes 100. Det skriver Business.dk.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen