New York lufthavn får tiltrængt ansigtsløftning

LaGuardia i fremtiden.

LaGuardia i fremtiden.

LUFTHAVNE: LaGuardia får endelig en makeup, der vil noget efter, at byens guvernør har grebet ind og siger: ”Det er en forfærdelig hoveddør at komme ind af til New York.”

Den nærmeste storlufthavn til Manhattan er LaGuardia fra 1964 og i dag kun otte miles fra centrum på Manhattan, med 27 mio. passagerer om året.

Det forhindrer imidlertid ikke, at det er en nedslidt lufthavn med gamle umoderne terminaler. ”Nu skal vi have en fuldstændig ny velkomst til LaGuardia. Det har New York fortjent meget længe,” siger guvernør Andrew Cuomo.

Han bakkes op af vicepræsident Joe Biden, som sidste år udtalte: ”Man skulle tro, man er kommet til den tredje verden, når man kommer til LaGuardia”.

Den ambitiøse plan med renovering og ombygning vil give tusindvis af arbejdspladser til lufthavnen i Queens og er beregnet til i første fase at koste ca. 28 milliarder kroner. Arbejdet starter næste år.

Også i JFK lufthavnen er planlagt en modernisering, bl.a. med et nyt super lufthavnshotel.

I 2012 udråbte Travel and Leisure Magazine LaGuardia til at være ”verdens værste lufthavn”, når det gjaldt bagagehandling, design, service fra personalet og rengøring.