Nordmændene er sent ude

”Vi konstaterer at vores gæster bestiller rejsen stadig tættere op mod afrejsen. Det er en trend, som er styrket fra år til år, men det kulminerede i påsken i år. Totalt havde vi lige så mange påskegæster i år som i fjor, men dobbelt så mange bestilte i år turen så sent som de seneste 10 dage før afrejsen”, siger Vivian

Sivertsen, adm. direktør i DFDS Seaways Norge.

 

Men det er ikke bare påsken som viser denne tendens. DFDS bookingtal fra første kvartal viser gennemgående samme mønster.

 

”Jeg tror det har at gøre med, at folk har så mange valgmuligheder, når det gælder at rejse, så de ikke har behov for at bestemme sig i god tid. Her er storbyferier et godt eksempel. Folk har råd til at være impulsive. De stoler på, at der altid går et fly eller et skib ud af landet, hvis de pludselig skulle føle for det. Udbyderne og tilbuddene er mange, og det er heller ikke længere sådan, at jo tidligere man bestiller, jo billigere tur får man”, siger Vivian Siversten.

 

VisitDenmark bekræfter at nordmænd venter med at bestille ferien, og har også set trenden blive stærkere år for år.

 

”Hvis man ser på nordmænds bestillinger af danske feriehuse i juli 2012, er der indtil nu 28% færre bestillinger sammenlignet med i fjor. Nedgangen er næsten lige så stor i juni”, siger Vidar Mørch, VisitDenmarks norske chef.

 

”Men foreløbig er vi optimistiske, og regner med, at det pludselig letter. Der er ingenting som tyder på, at så mange nordmænd dropper dansk feriehussommer i år, for sidste år havde vi en stærk vækst på næsten 10% i antal overnatninger. Vi tror snarere at dette svarer til de tendenser DFDS oplever med, at folk tager bedre og bedre tid for hvert år”, siger Vidar Mørch.

Skrevet af Flemming Juul