Indsættelsen af den første af Fjord Lines to nye cruisefærger, MS Stavangerfjord, bliver udsat i tre uger. Årsagen er, at installation og test av motorer og andet teknisk udstyr tager længere tid end ventet. Den første ordinære sejlads afgår fra Bergen fredag den 21. juni.
MS Stavangerfjord er den første af de to store og moderne cruisefærger, Fjord Line får bygget ved Bergen Group Fosen. Sejladsen har vært planlagt fra onsdag den 29. maj.
”Vi har bestilt det teknisk mest avancerede udstyr og må bare tage til efterretning, at værftet skal bruge mere tid til at få det hele på plads og testet”, siger adm. direktør Ingvald Fardal.
Han beklager udsættelsen og de konsekvenser, den får for rejsende, som har bestilt plads på MS Stavangerfjord i tidsrummet 29. maj – 20. juni.
Når MS Stavangerfjord sættes i drift skal det nye skib sejle på strækningen Bergen – Stavanger – Hirtshals og Hirtshals – Langesund sammen med nuværende MS Bergensfjord, som trafikerer Vestlandet og Hirtshals.
Som følge af udsættelsen vil passagerer, som har bestilt plads på det nye skib mellem 29. maj og 20. juni blive kontaktet og tilbudt plads på MS Bergensfjord. Rejsende til/fra Langesund får tilbud om at rejse med HSC Fjord Cat, som starter sommersejladserne mellem Kristiansand og Hirtshals torsdag den 16. maj.
Med to skibe på ruterne kan Fjord Line fra fredag den 21. juni tilbyde daglige afgange fra Hirtshals, Stavanger og Langesund, og tre afgange om ugen fra Bergen.