Norwegian Cruise med all inclusive

norwegian skyNorwegian Cruise Line vil fra januar 2016 give alle gæster ombord på Norwegian Sky en endnu mere all-inclusive oplevelse med servering, underholdning og ubegrænset øl, vin og spiritus under hele krydstogtet inkluderet i prisen.

“Vi løfter Freestyle Cruising til næste niveau for at tilbyde gæsterne en oplevelse, man ikke får med andre moderne cruiserederier”, siger Andy Stuart, præsident og COO for Norwegian Cruise Line. “Gæsterne får frihed til at nyde et krydstogt præcist som de selv vil – uanset om det gælder et glas margarita og afslapning ved poolen, festforestillinger, at læse en god bog på balkonen eller et udsøgt måltid – alt er inkluderet i prisen”.

Norwegian Sky sejler på rundtur-cruises på tre og fire nætter fra Miami til Bahamas året rundt. Skibet har 13 serveringsalternativer, 12 barer og saloner, to pools, fem jacuzzi og et kasino.