Norwegian får ny statsaftale i Sverige

LUFTFART: Norwegians aftale med den svenske stat omfatter fremover også indenrigsflyvninger.

Medarbejdere i den svenske stat kan fremover flyve med Norwegian, når de rejser til en række destinationer i Sverige. Den svenske stat har netop indgået en aftale med Norwegian om indenrigsflyvninger fra Stockholm Arlanda til byerne Gøteborg, Malmø, Visby, Umeå, Skellefteå, Luleå og Kiruna.

Norwegian har i forvejen en aftale med staten om rejser inden for Europa samt til en række destinationer i USA. Med den nye aftale kommer Norwegian til at flyve statsligt ansatte til i alt 44 destinationer i Sverige, Europa og USA.

Den nye aftale gælder fra 1. december i år og to år frem med mulighed for at forlænge aftalen i yderligere to år.